Joomla

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
Home Om Xbeeriment

Om Xbeeriment

Print

Xbeeriments mission er at brygge øl af høj kvalitet og med markant personlighed. Det er ikke et mål i sig selv at ramme den bredest mulige målgruppe, men i stedet at brygge øl, der skubber til grænserne for, hvad publikum forventer.

Xbeeriment er et mikrobryggeri uden et fysisk bryganlæg. Vi producerer øllet ved at leje os ind på eksisterende produktionsfaciliteter og brygge øllet efter vores egne opskrifter.

Det sikrer, at vi hele tiden kan holde fokus på at lave netop de øl, som vi ønsker at lave, uden at skulle skele til en høj produktions- og omsætningshastighed. Samtidigt er Xbeeriment et projekt drevet af passion og entusiasme og ikke en hovedbeskæftigelse for os.

Bag Xbeeriment står Anders Østergaard og Thomas Hoelgaard.

Anders Østergaard har været håndbrygger siden 2005. Han markerede sig ved DM i håndbryg i 2006, hvor det blev til både en guldmedalje og en sølvmedalje i 2 delkategorier. I 2007 blev det til den totale triumf, da Anders vandt det samlede Danmarksmesterskab og desuden blev den første danske vinder af det Skandinaviske Mesterskab i håndbryg.

Thomas Hoelgaard har været håndbrygger siden 2002. Thomas vandt i 2004 og igen i 2006 det samlede Danmarksmesterskab i håndbryg og opnåede en 3. plads ved det første Skandinaviske Mesterskab i 2004.